View Content pixel på http://www.ph-el.dk/kontakt/:

Montering af fiber – Fibermontering til din virksomhed

PH EL er din lokale autoriserede fibermontør i København og på Sjælland. Vi er medlem af Tekniq, el-installatørernes organisation, og har gennem mange år i branchen opbygget knowhow til at klare enhver fiberoptisk installation.

Vi har erfaring med både single- og multimode til både private og erhvervskunder

Fibernet er fremtidens internet

En af de helt store fordele ved fibermontering er den lynhurtige datatransmission som følge af lysledning. Det er så hurtigt, at signalet kan nå 7 gange rundt om jorden på ét sekund, og det kommer til udtryk i form af ekstremt høje internethastigheder – i Danmark op til 5000 mbit/s. I praksis betyder det, at det aldrig bliver internethastigheden, der er den begrænsende faktor for, hvor meget du når på arbejdspladsen.

M

Montering af fiber er også en mere driftssikker løsning end traditionelle dataledningssystemer som ADSL. Fibernettet er nemlig modstandsdygtigt overfor alle de ting, der normalt udgør en trussel mod elektricitetsbaserede ledningssystemer over jorden, fx tordenvejr, storme etc. Fiber kan desuden let opdateres i takt med, at teknologien udvikler sig, så du er garanteret den bedste og hurtigste kommunikationsløsning i årtier med fibermontering.

Vi blæser fiber ind i din virksomhed

Montering af fiber foregår efter nedgravningen af fiberrøret. Det sker ved, at el-installatøren trækker kabler gennem fundamentet eller ydervæggen, der beskyttes på ydersiden med en montageboks. Vha. trykluft blæser vi så fiberen igennem røret fra gadeskabet og ind i den fiberboks, vi tilslutter indvendigt i din virksomhed eller bolig.

Fiberboksen er tilslutningen til fibernettet og kan kobles op med internetkabler til trådløs(e) router(e) (hvilket vi naturligvis også kan være behjælpelige med). Du har også mulighed for at indgå en serviceaftale med os ved fibermontering. Vi er nemlig specialister i fejlfinding og reparation af fiber, og med en serviceaftale kan vi garantere, at fiber altid leverer, som det skal.

Fibermontering med fokus på detaljen

PH EL har været i branchen siden 1956. Dengang var det en helt anden tid, hvor det var kundekontakten og tilliden, der var i fokus fremfor prisen, og selvom vi altid følger med tiden på det faglige område, er der visse værdier fra dengang, som vi har taget med os videre.

Fx tager vi os altid god tid til at rådgive kunderne, så de får mest muligt ud af fibermonteringen, og vi har øje for detaljer som at efterlade stedet rent og pænt. Det kan nemlig godt være, at konkurrencen er hård indenfor fibermontering, og det for mange handler om at komme hurtigt videre til den næste opgave, men vi kan se, at langt de fleste af vores kunder er tilbagevendende – og det må jo betyde, at vi gør noget rigtigt.

Kontakt os på tlf. 39 16 31 31 eller mail ph@ph-el.dk, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med montering af fiber.