Erfaring der kan ses i vores arbejde
Vi har løst mange forskellige el- og sikringsopgaver for virksomheder, boligforeninger og private kunder – og lægger vægt på løsninger, der fungerer i praksis.
Døgnvagt
Vi er klar 24/7
39 16 31 31
Kort svartid
Kvalitet
Ordentligt håndværk
Bæredygtighed
Vi tager ansvar
- Heimstaden
Vi sikre at elinstallationer fungerer hele tiden
Når en beboer trykker på kontakten, forventer de, at lyset tænder. Når de ringer på dørtelefonen, forventer de, at den virker. Og når de bevæger sig gennem udearealer eller parkeringskældre, skal belysningen skabe tryghed – døgnet rundt. Det er de små ting i hverdagen, der gør den store forskel.
Hos PH-EL & Sikring hjælper vi Heimstaden med at sikre, at deres ejendomme fungerer – hver dag. Vi udfører service, reparationer og udskiftninger af elinstallationer, dørtelefoner, belysning og tænd/sluk-løsninger i boligerne. Samtidig sørger vi for drift og vedligeholdelse af terrænbelysning, udearealer og P-kældre, så både beboere og besøgende mødes af sikre og velfungerende omgivelser.
Med hurtig respons, høj faglighed og fokus på driftssikkerhed er vi en samarbejdspartner, Heimstaden kan regne med – uanset om opgaven er stor eller lille.
- Coop Danmark
Driftssikker el til butikker i Region Øst
Når dørene åbner om morgenen, forventer kunderne, at alt fungerer. Lyset skal være tændt, kølediskene skal holde den rette temperatur, og butikkens tekniske installationer skal fungere problemfrit. Bag den velfungerende hverdag ligger et stærkt samarbejde mellem Coop Danmark og PH-EL & Sikring.
I Region Øst – som omfatter København, Nordsjælland, Vestsjælland og Sydsjælland – er vi med til at sikre den daglige drift i Coops butikker, herunder 365discount, Brugsen, SuperBrugsen og Kvickly. Vi håndterer akut service, fejlfinding, planlagt vedligeholdelse og større renoveringsopgaver med ét fælles mål: at minimere driftsforstyrrelser og sikre, at butikkerne kan holde åbent og fungere optimalt.
Vi udfører desuden alle former for el-arbejde i forbindelse med ombygning og modernisering af butikker. Opgaverne spænder fra tilpasning og udvidelse af eksisterende installationer til komplette el-tekniske løsninger ved større ombygninger. En stor del af arbejdet foregår, mens butikkerne er åbne, hvilket stiller høje krav til planlægning, fleksibilitet og respekt for både medarbejdere og kunder.
Energioptimering er også en vigtig del af samarbejdet. Med egne uddannede energivejledere rådgiver vi om, hvordan tekniske installationer kan optimeres, så energiforbruget reduceres, driftsomkostningerne sænkes, og butikkerne bliver mere energieffektive – uden at gå på kompromis med driftssikkerheden.
For Coop Danmark er en stabil drift afgørende. For PH-EL & Sikring handler det om at levere løsninger, der fungerer – hver dag, året rundt.
- By & Havn
Én samarbejdspartner på tværs af el og sikring
Når man har ansvaret for ejendomme, parkeringsanlæg og områder med mange daglige brugere, skal de tekniske installationer bare fungere. Sikkerheden skal være på plads, lyset skal virke, og når noget svigter, skal hjælpen være tæt på. Det er fundamentet for vores samarbejde med By & Havn.
By & Havn er PH-EL & Sikrings største kunde, og samarbejdet spænder bredt på tværs af vores kompetencer inden for både el og sikring. Vi arbejder blandt andet med ABA, ABDL, ABV, nød- og panikbelysning, AIA, adgangskontrol (ADK) og TV-overvågning (TVO). I By & Havns parkeringshuse står vi desuden for opsætning og arbejde med NOX adgangskontrol, så de rette personer har adgang til de rette områder.
Samarbejdet handler dog om mere end de større tekniske systemer. Vi tager os også af den daglige elservice – fra stikkontakter og belysning til fejlfinding og reparationer, når noget pludselig ikke fungerer. Når By & Havn ringer med en opgave, prioriterer vi at kunne reagere hurtigt og være til rådighed, når behovet opstår.
Vi er samtidig med, når eksisterende installationer og områder skal renoveres eller moderniseres. Her kan vi samle flere fagområder i én løsning og følge opgaven fra de almindelige elinstallationer til de mere specialiserede sikrings- og sikkerhedssystemer.
For By & Havn handler det om sikkerhed, stabil drift og en samarbejdspartner, der kender deres installationer. For PH-EL & Sikring handler det om at være til rådighed – både i hverdagen, når noget haster, og når de større løsninger skal planlægges og gennemføres.
Døgnvagt 24/7
Vore servicebiler kører dagligt overalt på Sjælland – og vor døgnvagt kan tilkaldes 24 timer i døgnet – alle dage – hele året rundt.
Et udkald koster kr. 4.300 inkl. moms, som betales kontant inden arbejdet påbegyndes.