Sikkerhedsbelysning sikrer tryg evakuering

Under en brand kan en bygnings normale strømforsyning sætte ud, så lyset går. Det kan hurtigt skabe en paniksituation, der kompromitterer evakueringen og skaber yderligere utryghed i en i forvejen anspændt situation. Med sikkerhedsbelysning undgår du, at lyset går. I tilfælde af strømsvigt slår sikkerhedsbelysningen nemlig til og vejleder personerne i bygningen om flugtvejenes placering. Dermed kan du forebygge panik og sikre en rolig og effektiv evakuering.

Hos PH-EL & Sikring har vi mange års erfaring med sikkerhedsbelysning, både som enkeltstående installationer og som del af større brandsikringsentrepriser. Gennem årtier har vi hjulpet nogle af landets største erhvervsvirksomheder med rådgivning, projektering, installation og service vedrørende sikkerhedsbelysning og brandsikring generelt.

Hvad er sikkerhedsbelysning?

Flugtvejsbelysning/panikbelysning/sikkerhedsbelysning er som nævnt lys, der tændes i tilfælde af strømsvigt for at forebygge panik og for at sikre, at det er muligt at orientering sig til hurtig flugt i nødsituationer. Belysningen kommer i mange forskellige former på strategiske steder, hvor de kommer til mest muligt nytte, fx på flugtvejsarmaturer, indbygningsskilte, håndlamper mm.

Sikkerhedsbelysningen skal indrettes efter bygningsreglementets krav, der siger, at: Nødbelysning

  • Belysningen skal være minimum 1 lux på gulvarealer i flugtveje.
  • Belysningen skal træde i funktion umiddelbart efter strømafbrydelse og skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter.

Nødbelysning regler

Hos PH-EL & Sikring udfører vi nødbelysning, således at de gældende regler er overholdt. Vi har som nævnt mangeårig erfaring med sikkerhedsbelysningen, så når du gør forretninger med os, er du sikker på at rådgivning, projektering og installation er udført på korrekt vis, så du får mest mulig sikkerhed for pengene.

Flugtvejsbelysning installerer PH-EL & Sikring bl.a.:

  • Flugtvejsarmaturer
  • Panikbelysningsarmaturer
  • Centralanlæg
  • Decentraltanlæg
  • Mininødstrømsanlæg
  • Håndlamper
  • Indbygningsskilt
  • Køle-/frostrumsanlæg

Foruden installation og rådgivning tilbyder vi almindelig service og vedligehold af installationer, armaturer, centraler mv. til særdeles attraktive priser. En servicekontrakt med os garanterer, at din sikkerhedsbelysning altid overholder gældende lovgivning på området. Vi udfører reparationer af bestående anlæg, herunder udskiftning af installationer, defekte armaturer, test af anlæg. Vi dokumenterer alt service og klarer myndighedsbehandlinger.

Saml hele din brandsikringsentreprise hos os

Hos PH-EL & Sikring har vi været i sikkerhedsbranchen siden 1959. Det betyder, at vi har set og prøvet det meste, hvad angår sikkerhedsinstallationer og kan tilbyde dig attraktive priser på alle sikkerhedsentrepriser – store som små.

Book et gratis møde med os til snak om sikkerhedsbelysning og brandsikring i det hele taget.