Test dit relæ

Fejlstrømsafbryderen er den vigtigste komponent i dit el-skab.

I fagsprog kaldes relæet for HFI eller HPFI, som står for Højfølsom (H), Pulserende (P), Fejl (F) Strøm (I). Som navnet antyder, beskytter relæet mod elektrisk stød i tilfælde af fejlstrøm, dvs. når mængden af strøm, der løber ind i en installation, ikke matcher den strøm, der kommer ud.

Hvis der opstår en fejl i en ledning eller et kabel, der er forbundet med en installation, fx vaskemaskinen, registrerer relæet det som en fejlstrøm og kobler el-installationen fra. Dermed fjernes risikoen for stød. Det er derfor afgørende, at relæet virker, og det bør du teste 1-2 gange årligt.

HPFI kobler ikke så let ud under tordenvejr

En pludselig overspænding i elnettet som følge af et lynnedslag i nærområdet kan medføre, at relæet slår de elektriske installationer fra, selvom der ikke er tale om en egentlig fejlstrøm. Mange har fx oplevet at komme hjem fra ferie til lugten af rådden mad pga. frakoblet køleskab/fryser efter et tordenvejr.

Det kan være svært at gardere sig imod. Det eneste du reelt set kan gøre, er at udskifte dit gamle HFI relæ med et nyere HPFI, der ikke kobler så let ud under tordenvejr. Dette skal gøres af en autoriseret el-installatør. HPFI skal ifølge loven være installeret i alle nye bygninger fra og med 1993. Derudover kan du bede naboen tjekke, om relæet er slået fra efter et tordenvejr.

NB: Relæet beskytter ikke mod lynskader. Den bedste beskyttelse du kan få mod lynskader, er at frakoble alle de elektriske installationer, dvs. trække stikket og slukke strømmen, når det tordner og lyner tæt på dig, eller du skal på ferie. Du kan også få installeret lynafleder eller overspændingssikring. Dette kan vi hjælpe med hos PH-EL & Sikring.

Sådan tester du dit relæ

Tryk på fejlstrømsafbryderens testknap, der ofte er markeret med et ‘T’. Går strømmen ikke ud, virker din fejlstrømsafbryder ikke, og du bør få den tjekket af din lokale el-installatør. Det er ikke lovligt selv at skifte eller reparere din fejlstrømsafbryder.

Hvis du er i tvivl, om din fejlstrømsafbryder lever op til kravene, kan du altid kontakte os hos PH-EL & Sikring

PH-EL & Sikring er din lokale El-installatør

Hos PH-EL & Sikring er vi eksperter i reparationer og installationer af HPFI, og vi er klar med hurtig udrykning og rådgivning til såvel private som erhvervskunder.