PH-EL & Sikring siden 1957

PH-EL & SIKRING

Som el-installationsvirksomhed har vi valgt at fokusere på en bred faglig viden og et solidt branchekendskab. Det gør PH-EL til en af Danmarks førende installatører inden for El, Sikring, Adgangskontrol, Kameraovervågning, Tele-data, Fiber, ABA og ABV for virksomheder, kommuner, regioner, mindre erhverv og private.

Ejer og Direktør Henning Niemann

Historien om PH-EL begyndte i 1957

Der var helt traditionelle el-installationer, da Poul Hansen startede PH-EL A/S i 1957. Det hele voksede støt og roligt op gennem 60’erne og 70’erne. I 1981 skete der noget. Sønnen Per Hansen overtog firmaet. Det førte til en udvidelse af aktiviteterne til også at omfatte hele spektret af installationsopgaver.

I oktober 2001 overlod Per Hansen både virksomhed og direktørstol til Henning Niemann. Efter 20 år i firmaet, blev det ham, der skulle videreføre og videreudvikle PH-El.

Der er sket en masse siden dengang. Virksomhedens aktiviteter har spredt sig til nu også at omfatte hovedentrepriser med rådgivninger, projektstyring og koordinering af underentreprenører. Og ikke mindst PH-Sikring, den store afdeling, der beskæftiger sig med blandt andet adgangskontrol samt brand- og tyverisikring.

Vi har undergået en kolossal udvikling, og så er vi alligevel de samme. Gennem hele vores historie har der været en udvikling i en opadgående kurve. Men grundlæggende er vi dem, som vi ’altid’ har været. En bundsolid og troværdig samarbejdspartner med hele spektret inden for installationsopgaver, sikring, rådgivning og entreprenør-virksomhed.

Vi er der også om 20 år… Vi er dem, vi er. Vi følger bare med tiden.

Vores udgangspunkt er altid den enkelte kundes virkelighed. Gennem en tæt dialog afdækkes og analyseres behovene. På dette grundlag vælger vi sammen med dig den løsning, der passer bedst til den konkrete opgave. Vores mange kompetencer gør os i stand til at tilbyde dig den nødvendige fleksibilitet. Det betyder, at ingen udfordring er for stor eller for lille. Brug os hvis du ønsker kvalificerede løsninger inden for el-installation, store og små løsninger inden for brand- og tyverisikring, adgangskontrol, tågesikring, fiber og naturligvis, almindelige elinstallationer. Eller som hverdagens problemknuser, hvis du fx skal have energieffektiviseret din virksomhed.

Både tid og penge er sparet ved at anvende os som kompetent partner.