Varmepumper & klimakøl

En varmepumpe er vor tids bedste varme kilde, når man sammenholder effektivitet, anskaffelsespris, installation og vedligeholdelse

Varmepumper er særdeles anvendelige, idet den meget hurtigt producerer varme. Varmepumpen kan naturligvis benyttes i hele fyringssæsonen, men udmærker sig også ved at forlænge den sæson hvor man ikke bruger olie eller gas til opvarmning. Varmepumpen kan nemlig i forår og efterår alene benyttes som varmekilde i de kolde aftener og morgener, enten ved at tænde på en timer eller ved at tænde manuelt. På den måde undgår man at fyre unødigt, i dagtimerne hvor huset er tomt, og om natten hvor man ligger under dynen.

Varmepumper er trods deres geniale udnyttelse af energien også et meget simpelt produkt. En varmepumpe består af en inde- og udedel, hvor udedelen trækker energi ud af luften, og afleverer den via et rørsystem til inde delen. Dette sker via en komprimering/dekomprimering af et flydende middel, som alle anlæg har forfyldt.

Via en blæser på udedelen ledes luften igennem masser af små  lameller, hvor luftens energi afleveres til det flydende medie, som i en varmeveksler.

Når energien når frem til indedelen, sørger en anden blæser for at varmen sendes ud i rummet igen.

Grundlæggende kan varmepumper anvendes i alle velisolerede boligtyper, og er den optimale erstatning for opvarmning med olie, el, gas og træpiller. I dag fungerer luft/luft varmepumper også som aircondition, hvorfor pumperne aktivt kan nedkøle luften og regulere fugtigheden for et bedre indeklima. Den væsentlige årsag hertil, er den cirkulation som indedelen skaber, med blæseren. Den spredning som sker af varmen, er en helt anden, og bedre oplevelse end med traditionelle radiatorer eller brændeovne. Hertil kommer rensningen af luften gennem filteret

Brug 1kW og få 3 til 5kW igen. Det er hele essensen i varmepumper. De tager udgangspunkt i den gigantiske energikilde, som naturen er hele året rundt. Også, når solens stråler er næsten væk. For selv ved lave udendørstemperaturer, indeholder jorden og luften meget store energimængder, som kan udnyttes til opvarmning og varmt vand. Det er miljøhensyn med CO2-udslip kombineret med høje priser på både olie og gas, der gør varmepumper til en energiløsning, der ligger ligefor.

Hos os kan du få to typer varmepumper, luft til luft og luft til vand.

Luft til luft varmepumpe

Energien hentes her fra udeluften eller fra udsugningsluften i forbindelse med mekanisk ventilation og varmen blæses ind i huset som opvarmet luft. Denne type anlæg kan ikke anvendes til opvarmning af brugsvand. Kvalitetsprodukter inden for luftvarmepumper kan være relevante i forbindelse med sommerhuse og som delvis erstatning for elvarme. Luft til luft kan både køle, varme og affugte.

Luft til vand varmepumpe

Her hentes energien fra udeluften eller fra udsugningsluften i forbindelse med mekanisk ventilation og omsættes til varmt vand, som kan bruges til opvarmning og varmt brugsvand. Effektiviteten er typisk lidt dårligere end jordvarmeanlæg, men anlægsudgifterne er til gengæld lavere. Sådanne anlæg kan f.eks. være relevante i huse med mindre opvarmningsbehov, herunder lavenergihuse. Luft til vand kan erstatte olie- eller gasfyr, og den giver også mulighed for at anvende de radiatorer, der allerede er i bygningen.

Jordvarme anlæg

Varmen hentes her fra slanger i jorden og omsættes til varmt vand, der kan bruges i husets centralvarmeanlæg og til opvarmning af varmt brugsvand. Denne type anlæg er typisk de mest energieffektive. Det er sådanne anlæg, der er mest relevante i forbindelse med erstatning af oliefyr.

Hvad er SCOP ?

Den nyeste og mest relevante for udnyttelsesgraden  er SCOP (Seasonal Coefficient Of Performance), som er en årsvirknings grad, hvor den gennemsnitlige temperatur for året er indregnet.

SCOP fortæller dig hvor meget varme du får for ud af varmepumpen. en SCOP på f.eks. 5 fortæller at hver gang du forbruger 1 Watt får du 5 Watt varme tilbage. Er SCOP’en 4 får du 4 Watt ved et forbrug på 1 Watt o.s.v.en.

Med en varmepumpe kan de årlige varmeomkostninger sænkes med op til 55 % i et mindre hus. Besparelserne er ofte så store, at investeringen tjener sig hjem på ganske få år. Samtidig kræver en varmepumpe stort set ingen vedligeholdelse, og de er nem at betjene.

Besparelse

El kWh pris= 2,00 

VP= varmepumpe

Årligt forbrug til opvarmning før skiftet ( hus på 130 m2 )Pris for varmepumpe m. installation.Årligt forbrug efter udskiftningÅrlig besparelseTilbagebetalingstid.Varmepumpens COP/SCOP
Skift til 70% luft/luft VP og 30% el opvarmning  18.100 kWh  15.000 kr  8600 kWh  19.000 kr.  10 mdr.  4,0
Ved 50% el og 50% VP18.100 kWh15.000 kr.11.300 kWh13.600 kr. 1 år og 2 mdr. 4,0

Nedenfor finder du en skematisk oversigt hvor store besparelser du kan få med en luft til luft varmepumpe. Bemærk den meget korte tilbage betalingstid, og hvor meget du sparer pr. år. Det er markant.

Energitilskud

Vi kan være behjælpelig med at sikre dig de mest optimale tilskud til din energiforbedring. Vejledende kan vi oplyse, at du inden for varmepumper kan opnå et tilskud på over kr. 6.000.

Vi tilbyder dig alle slags løsninger. Også at udvide anlægget med solfangere og jordvarme. Nogle gange er kulde nødvendig for både mennesker og teknologi. Spørg os om komfortkøl til f.eks. maskinstuer og serverrum.

 

Tilbud

Fra Kr. 11.995,- inkl. moms, standard montage og energitilskud

 

 

Priserne er inkl. standard installation og energitilskud, monteret på ydrevæg max. 3mtr. imellem inde og yderdel. Tilslutning i stikkontakt med jord inden for en afstand af 1-2 m. Etablering af stikkontakt og/eller jordspyd er ikke standard.

Panasonic varmepumpe NZ25TKE

Panasonic’s varmepumper er udviklet specielt til det nordiske klima. Enkelt Panasonic pumper er udviklet til at være effektive helt ned til -35° C. Konstrueret til enestående energibesparelser og højeste ydeevne, samtidig med at indeklimaet bliver behageligt og komfortabelt året rundt.

Denne varmepumpe har grundvarmefunktion, der gør at pumpen kan holde et rum frostsikkert ved at den ikke tillader at temperaturen kommer ned under 8 til 15 grader, dermed er den ideel til sommerhuse eller private hjem. Det er også muligt at tilkøbe Remote Control så du nemt via mobilen kan fjernstyre pumpen. Så kan du nemt skrue op for varmen før turen går mod sommerhuset. Pumpen er med Nano system der effektivt renser luften. Effektiv mod luftbårne og vedhæftende mikroorganismer som vira, mug og bakterier.