PH-EL & Sikring klarer alle el-opgaver til erhverv og industri

PH-EL & Sikring har kapacitet og knowhow til at klare alle typer el-opgaver for erhverv og industri i Danmark.

Gennem de sidste mange år i branchen har vi opbygget et ekstremt bredt kompetencespektrum: Vi har udført reparationer og el-installationer for fødevarebranchen og medicinalindustrien; vi har klaret strøm til undervisningslokaler, aulaer, databarer, kontormiljøer, flugtveje og kantineområder; vi har lavet laboratorieinstallationer til forskningsbrug, tunnelarealer, terrænbelysning og meget mere.

Mange af vores ansatte fejrer 25-, 35- og 40-års jubilæum hos os, og det er vi stolte af og glade for, for det har gjort det muligt for os at samle rigtig meget knowhow under ét tag. Vi råder derfor over nogle af landets dygtigste kræfter indenfor bl.a. montage af maskiner, eltavler, CTS-anlæg og -styring og intelligente bygningsinstallationer, hvilket ruster os til at klare selv de største el-entrepriser.

Vi har kort sagt erfaring med lidt af hvert og kan klare enhver el-opgave, du har brug for. Jo mere kreativ des bedre – vi elsker en udfordring.

Montering af el-installationer fra A til Z

En installation er ikke en simpel procedure, og hos PH-EL & Sikring tager vi os god tid til at sikre, at det hele virker, som det skal både før, under og efter. Inden monteringen sørger vi for at undersøge føringsveje, og efter monteringen laver vi alle de relevante tests for at sikre, at det hele fungerer, som det skal.

Efter endt udførelse modtager du en komplet dokumentation for alt det udførte arbejde. Montøren gennemgår naturligvis rapporten med dig, så du har mulighed for at stille spørgsmål, og han forlader ikke området, før han er sikker på, at du er tilfreds, og der er pænt og rent.

Forventningsafstemte løsninger og kundepleje

Alt arbejde sker i tæt samarbejde med dig, så vi kan forventningsafstemme arbejdsprocessen. Vi tager os med andre ord god tid til at lytte til dine ønsker og behov, inden vi påbegynder arbejdet, hvilket sikrer begge parter mod ubehagelige overraskelser. Det oplever vi fordrer en god og langvarig relation, der giver tilbagevendende kunder og glade medarbejdere.

Kontakt os, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.